Levering af flydende luftarter – Kryogasser
KVG tilbyder leverance af alle flydende luftarter som Argon, Nitrogen, Oxygen, Helium og Kuldioxid. Vi har dag til dag leverancer i hele landet og vores mangeårige erfaring indenfor området gør os blandt de førende på markedet med kundetilpassede løsninger som vores kunder nyder stor gavn af.
Hvad enten Deres behov er en stor stationær kryotank med tilhørende installation eller mindre mobile kryotanke, er vi fuldt leveringsdygtige.
Kontakt os for en nærmere dialog.
Lidt om kryogasser:
De forskellige luftarter kan gøres flydende ved at den nedkøles. Opbevaring foretages i specielt udførte beholdere kaldet kryotanke. Fællesbetegnelsen for de flydende “gasser” er ofte kryogasser, kryogene gasser eller fryse gasser.
I flydende form anvender man specielt Nitrogen, Kuldioxid og Helium primært til køling. F.eks. anvendes Helium i skanneres supermagneter. Her gør man brug af, at Helium har et fordampningspunkt på -272,2°C, som er meget tæt på det absolutte nulpunkt. Flydende Nitrogen anvendes f.eks. ofte i fødevareindustrien og som kølemiddel i bio-banker, hvor man opbevarer celler, vævsmaterialer o.lign. ved den meget lave temperatur.
Skal kryogassen anvendes i gasform fordampes den flydende luftart og trykket øges til ønsket tryk. Alle flydende luftarter ekspanderer voldsomt ved faseskift fra flydende til gas form. Det betyder at man kan opbevare meget store mængder gas, når den leveres og opbevares i flydende form. Kryogasser er derfor ofte billigere pr. rumenhed end tilsvarende leverance i traditionelle højtryksflasker.